FØR BEHANDLING

Der er ikke så meget du skal gøre før en behandling. Når du kommer første gang, kan du se det som en form for introduktion og prøvegang. Det er her, du får en smagsprøve på, hvad psykomotorisk behandling er, og du kan vurdere, om det er noget for dig. 

UNDER BEHANDLING

Der spørges ofte ind til, hvordan behandlingen sanses/mærkes, og om du føler ubehag eller behag ved diverse greb, tryk eller stræk. Det gøres bl.a. for at arbejde med dine kropslige og mentale ressourcer og for at forstærke det, som er rart og behageligt, og ikke mindst træne din opmærksomhed omkring det. 

Derfor er psykomotorisk behandling et samarbejde mellem behandler og klient, og det er i sidste ende meningen, at du går ud af døren og føler, at du kan tage vare på dig selv og mærke, hvad du har brug for. 

EFTER BEHANDLING

Der sørges altid for, at du bliver sendt ordentlig ud af døren. En psykomotorisk behandling kan somme tider være en følelsesmæssig affære, fordi vi går ind og taler og arbejder med nogle områder, som både kan være svære og udfordrende både psykisk og fysisk. Husk at der aldrig er en forkert følelse eller tanke. Vi arbejder med det der er, og derfor arbejder vi også med, at det er okay at være vred, ked af det, glad eller tom. 

Sommer tider kan du opleve at få nogle øvelser med hjem, som vi følger op på næste gang. Men det kommer an på, hvad dit personlige mål er med behandlingen.

Jeg kom til Sigrid med spændingshovedpine,

som jeg i perioder lider en del af og har gjort det hele mit liv.

Kvinde 22 år, 

studerende

ER DET MASSAGE?

Psykomotorisk behandling er ikke massage. Det er en behandlingsform, hvor du som klient er aktiv i selve behandlingen ved at lægge mærke til dine oplevelser og sansninger. Derfor ligger du ikke bare på briksen og døser hen, men bliver spurgt ind til dine kropslige oplevelser og tanker om spændinger mm. Dette gøres af den simple årsag, at behandlingen er et samarbejde og i sidste ende er det meningen, at du skal gå ud af døren og føle, at du har ressourcer til at passe på dig selv. 

BEHANDLING MED TØJ PÅ

I psykomotorisk behandling arbejdes og behandles der altid med tøj på, så det er måske anderledes, end hvad du har oplevet hos en massør eller fysioterapeut. Derfor er det optimalt, at du har blødt og bevægeligt tøj på som fx træningsbukser, yoga tights, løse bomuldsbukser mm. 

Det er altid en god ide at have et par rene sokker med, måske endda uldsokker, da fødderne ofte er et af de steder, som kan blive kolde under en behandling. 

Husk der er mulighed for at skifte tøj på klinikken. 

Psykomotorisk Terapi & Behandling 

Gendarmergården

Smedelundsgade 22A, 1 th 

4300 Holbæk

Psykomotorisk.png

kontakt@psykomotorisk-behandling.com

 telefon: 28 11 94 95 

CVR: 39491206