En gåtur om dagen forebygger stress

June 23, 2017

Vidste du at bare 30 min. moderat aktivitet, som en rask gåtur, forebygger sygdomme og hjælper dig med at være mere modstandsdygtig over for f.eks. stress? (Sundhedsstyrelsen 2007) 

 

Dette indlæg er på ingen måde en løftet pegefinger om, at du SKAL noget bestemt eller en opfordring om at du skal ud og løbe 10 km flere gange om ugen. Se mere indlægget som en lille reminder om, at der faktisk ikke skal så meget til, for at du hjælper din krop og dit sind med at blive mere sund og modstandsdygtig. 

 

Ved skov, strand og parker bliver dine sanser aktive

Alle vores sanser nyder godt af nye farver, dufte og andre indtryk. Hos en psykomotorisk terapeut arbejder du meget med at træne din opmærksomhed, men du kan faktisk selv gøre en stor forskel ved at bevæge dig udenfor og evt. bruge nogle af de redskaber og teknikker, du har fået hos din behandler. Det kan være opmærksomhedsøvelser som awareness-zonerne, din fodafvikling, din kropsbevisthed, holdningarbejde osv. 

 

 

Hvis du bor i byen, giver det rigtig god mening at transportere dig hen til et grønt område som en park f.eks. Frederiksberg have, Søndermarken, Valby Parken mm. Her er der ofte blødt underlag, som er godt for dine led at bevæge sig på. 

 

Socialt samvær har stor betydning for dit velbefindende

Når du går dine 30 min. så tag endelig en ven/veninde eller kæreste med på din tur. Mange som f.eks. lider af længerevarende stress kommer til at fravælge socialt samvær (Sundhedsstyrelsen 2007). Derudover kan I motivere hinanden til at gå lidt længere, hurtigere eller bare gå langsomt og nyde - måske gør det sociale hele forskellen for, om du kommer afsted den dag! 

 

Derudover kan du jo vælge at tage dine løbesko og/eller bevægeligt tøj på, så hvis du får impulsen til at sprinte eller lunte et par meter, så er det ikke outfittet og sandalerne der stopper dig! 

 

Børn inspirerer til leg og balancetræning 

Hvis du har børn, så tag dem endelig med på turen. I flere af parkerne er der såkaldte træningsstationer som sagtens kan bruges til leg og balancetræning - noget som voksne ofte har super godt af at træne! Så tag børnene med og bliv inspireret og udfordret af deres nysgerrige og fantasifulde bevægelser. 

 

Husk det også er vigtigt at få pulsen op!

Når du er kommet ind i en god rytme med dine 30 min. moderat fysisk aktivitet om dagen (som også sagtens kan splittes op til 2 x 15 min på cykel til og fra arbejde) skal det også nævnes, at det er vigtigt at få pulsen op - gerne flere gange om ugen! og det er ud over de 30 min. moderat fysisk aktivitet. 

 

Lider du selv af stress eller kender du nogle som gør, anbefales det at læse denne pjece fra Sundhedsstyrelsen. Her beskriver de kort og forståeligt hvad du skal være opmærksom på, hvis du eller en i din omgangskreds lider af stress eller er på vej til at få stress. 

 

"Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det!" (Sundhedstyrelsen 2007)  

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Seneste blogindlæg
Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags