Stress

- når dit nervesystem, tanker, følelser og sanser er på overarbejde

Når din krop er stresset er nervesystemet i alarmberedskab. Afspændingsbehandlingen hjælper kroppen og nervesystemet med at finde ro uden at det gør ondt 

Måske er du allerede sygemeldt med stress, eller også har du måske begyndende søvnløshed, hjertebanken, hukommelsessvigt eller andre symptomer på, at dit nervesystem er ude af balance. Stress kommer til udtryk på mange forskellige måder. Nogle mennesker har mange fysiske gener, andre har psykiske eller også fylder begge dele lige meget. 

Her på siden kan du læse om: 

1. SUND OG USUND STRESS

2. STRESS & ANGST (forskelle og ligheder)

3. ALVORLIGE STRESS SYMPTOMER SOM IKKE SES VED ANGST

4. DEN GUNDLÆGGENDE FORSKEL PÅ STRESS OG ANGST 

5. STRESS OG TERAPI OG AFSPÆNDING 

1. Sund og usund stress

Først og fremmest er det vigtigt at sige, at stress ikke er en sygdom. Det er en reaktion på belastning. Der er den sunde form for stress, som gør dig klar til en eksamen eller optimerer din reaktionsevne, hvis du oplever noget farligt. Den sunde stress varer måske et par minutter eller en times tid, og vi oplever den ofte flere gange om dagen. Denne stressreaktion klinger hurtigt at igen, hvis vi f.eks. sætter os ned og slapper af, mediterer, laver yoga eller læser en bog. 

Den usunde stress er, når vi er meget stressede i lang tid, over flere uger, måneder og år. Dette på ingen måde hensigtsmæssigt, og ofte opdager vi det først, når vi går helt i stå og "går ned med flaget". Ved den usunde stress er kroppen i konstant i alarmberedskab, og du vil sikkert nikke genkendende til disse symptomer: 

- Hukommelsessvigt 

- Hjertebanken 

- Spændinger omkring hals og bryst

- En følelse af modløshed

- Hovedpine 

- Flimren for øjnene

2. Stress og angst (forskelle og ligheder)

Stress og angst hænger meget ofte sammen. Alvorlig stress medfører ofte angst, og nogle med angst tror fejlagtigt, de lider af stress. Nogle mener, at når vi taler rigtig meget om stress og ikke så meget om angst, er det ofte fordi, vi hellere vil bruge ordet “stress” om os selv.

Psykolog Birgitte Sølvstein udtaler 

Det er problematisk, hvis vi bruger ordet stress om noget, der egentligt er angst (eller også er angst). Det er det fordi:

  • - Vi er med til at tabuisere angst og fastholde det som et underbelyst emne ved ikke at tale om det.

  • - Vi bruger forkerte løsninger på problemet, fordi der er stor forskel på fx. behandling af stress som følge af arbejdsmæssig belastning og behandling af  stress, hvor fx socialfobi er en vigtig komponent.

Det skal være ligeså almindeligt at tale om angst som om stress, fordi angst er et almindeligt og udbredt fænomen. Angst er et almenmenneskeligt fænomen, som vi alle rent biologisk er udstyret med, men også den “kliniske” angst i form af de forskellige angstlidelser er ganske udbredt – faktisk den mest almindelige psykiske lidelse i Danmark.

Ikke at der kan sættes et skarpt skel mellem de to tilstande, da der ofte er overlap, men i essensen er der stor forskel"

Både stress og angst er almenmenneskelige fænomener, vi alle kender til. Men både stress og angst kan blive problematisk og er det for mange.

Umiddelbart har stress og angst mange symptomer til fælles, og to personer med henholdsvis angst og stress kan på overfladen se meget ens ud, hvad angår symptomer. De fælles symptomer kan være: 

- Uro 

- Hjertebanken 

- Større svedproduktion 

- Kvalme

- Svimmelhed 

 - Åndenød 

- Kropslige spændinger (ofte ved bryst, hals og skuldre) 

- Tankemylder 

SYMPTOMER PÅ STRESS

  • Søvnløshed

  • Uro i kroppen

  • Hjertebanken

  • Tendens til svedige håndflader

  • Smerter i brystet

  • Kvalme

  • Overfladisk vejrtrækning

  • Svimmelhed

SYMPTOMER PÅ ANGST 

  • Indre uro

  • Muskelspændinger

  • Sveden

  • Ørhed

  • Kvalme

  • Hjertebanken

  • Overfladisk vejrtrækning

Med andre ord: symptomerne på stress og angst er et langt stykke hen ad vejen de samme. Forklaringen er, at ved både stress og angst aktiveres den samme biologiske respons i kroppen: en respons, der ofte kaldes stressresponsen kamp/flugt reaktionen. 

3. Den grundlæggende forskel på stress og angst

Stressresponsen gør os i stand til at forstå forskellen på stress og angst: almindelig kortvarig stress og angst ligner hinanden på symptombilledet fordi symptomerne på både stress og angst er skabt af stressresponsen.

Men der er alligevel stor forskel, fordi  kernen i stress er overbelastning. Og stress medfører ikke nødvendigvis en oplevelse af angst. Kernen i angst er den akutte frygtreaktion, som på overfladen kan ligne stresssymptomer, men som ikke skyldes overbelastning.

Svimmelhed kan fx enten skyldes angst eller udmattelse, og det samme kan en oplevelse af, at “klappen går ned”. Skyldes symptomet angst, forsvinder det, når angsten reguleres. Skyldes symptomet stress skal der en længere rehabilitering af kroppen og nervesystemet til, før man bliver sig selv igen.

Med andre ord: Hvis du i én sammenhæng oplever fysiske symptomer, angstsymptomer osv. og de forsvinder, når du forlader situationen eller kommer hjem, så er der sandsynligvis tale om angst. Udmattelse på grund af stress forsvinder derimod ikke, bare fordi du fjerner dig fra situationen.

4. Alvorlige stresssymptomer som ikke ses ved angst 

Ved længerevarende stress og fysisk og psykisk udmattelse kan man opleve:

  • Fysisk udmattelse og kollaps

  • Mavesår og en lang række andre fysiske lidelser

  • Hårtab

  • Blackout

  • Problemer med hukommelse og koncentration

  • Hjerteanfald

  • Funktionelle sygdomme

Angst kan også over tid være en belastning for kroppen og kan føre til depression på grund af nedsat livskvalitet, men som udgangspunkt er symptomer på angst mere forbigående. Angst er dog ofte en indgroet del af en stresstilstand, så igen – der kan ikke skelnes skarpt, og ofte er angst én af flere medvirkende årsager til stress

Hvis du vil læse en simpel tekst om stress og samtidig tage en lille stresstest, kan du downloade Sundhedsstyrelsens artikel her: "Stress i Danmark - hvad ved vi?"

5. Stress og terapi og afspænding 

I den psykomotoriske behandling arbejder vi med at genfinde dine ressourcer, genlære gode mønstre og aflære dårlige vaner med fokus på det mentale, kropslige, følelsesmæssige, handlingsmæssige og sociale. Det hele påvirker hinanden. 

Hvordan foregår en session? 

I psykomotorisk behandling startes der altid med en indledende samtale, hvor du fortæller, hvorfor du kommer, og hvad du gerne vil arbejde med. 

Samtalen vil både dreje sig om hvordan du har det kropslige og mentalt, og måske vil du opleve at skulle svare på et stress-spørgeskema, hvis du vælger at starte i et forløb. 

Som regel vil der altid indgå behandling på briksen, medmindre du har en grund til ikke at ville det. En psykomotorisk terapeutisk behandling foregår altid med tøj på, og som regel får du et tæppe på, da det ofte påvirker vores parasympatiske del af det autonome nervesystem. Når det parasympatiske nervesystem påvirkes og, kommer vi ofte ned i det, vi kalder ro-hvile-reaktion. Det er her vi forføjer og restituere, og det er denne ro mennesker der lider af stress har svært ved at finde på egen hånd. Sammen arbejder vi henimod, at du i fremtiden bedre kan sanse og mærke impulser og signaler fra din krop, så du kan "tage stressen" i opløbet. 

Det autonome nervesystem

Ofte vil vi tale om det autonome nervesystem, så du får en fornemmelse og forståelse af, hvad det er, som sker i din krop under stress.  Du får en viden om, hvordan stress påvirker dig fysiologisk, men også psykologisk, og måske giver det derefter bedre mening for dig, hvorfor du reagerer, som du gør.

For nogle giver det god mening at se det visuelt, og for andre er det arbejdet på briksen som virker. I samarbejde finder vi ud af, hvor dine kropslige og mentale ressourcer ligger og prøver at forstærke dem. 

 

Behandlingen er statsgodkendt 

Psykomotorisk terapeutisk behandling er en professionsbachelor og bygger på stor viden om anatomi, fysiologi og psykologi. Det særlig ved den psykomotoriske behandling er at din behandler er specialiseret i at møde og se dig præcis som du er og føler dig. Der er ingen rigtig eller forkert måde du kan være på, og vi arbejder altid ud fra det, der er og så det er stort eller småt. 

VIL DU VIDE MERE?

Vil du vide mere om stress, kan jeg anbefale: 

Podcast

Hør en podcast med Peter Lund Madsen, på hjernekassen P1. Lyt her "Hjernekassen - Stress"

Sundhedsstyrrelsen

Stress

"Stress i Danmark - hvad ved vi?"

Psykomotorisk Terapi & Behandling 

Gendarmergården

Smedelundsgade 22A, 1 th 

4300 Holbæk

Psykomotorisk.png

kontakt@psykomotorisk-behandling.com

 telefon: 28 11 94 95 

CVR: 39491206