"Traumer er individuelt. De kan både være fysiske og psykiske, og vi kan ikke gå igennem livet uden at få større eller mindre traumer. Men dine traumer skal ikke tage kontrollen over dit liv"

TRAUMER

FORSTÅELSE AF TRAUMER

Det kan lyde ret voldsomt at sige: TRAUME

Men hvis vi kan blive enige om, at der er forskellige former for traumer og acceptere, at vi alle er forskellige, hvad traumer angår,

så er vi allerede godt på vej.

Jeg plejer at forenkle traumebegrebet ved at sige, at der groft sagt er to former for traumer. 

 Hændelsestraumer og udviklingstraumer. 

Hændelsestraume

Piskesmæld 

Hjernerystelse 

Ulykke 

Voldtægt 

Slagsmål 

Naturkatestrofe 

Udviklingstraume

At være skilsmissebarn

Leve med vold, alkohol og overgreb i opvæksten 

Leve i krig 

Være flygtning

 

BEHANDLING AF STRESS OG TRAUMER

At være udsat for en ulykke eller være gået gennem sin barndom med frygt, sætter store spor i krop og sind.

Det skaber langvarig stress i kroppen, og det et komplekst felt at arbejde med.

 

Derfor er det utrolig vigtigt for mig, at vi bevæger os bevidst og langsomt frem, hvis vi har med et traumatiseret sind og krop at gøre. Du vil måske, opleve jeg går langsommere og blidere frem end andre behandlere. Dette kan i sig selv være udfordrende. 

Det ved jeg.

Men det er en vigtig proces, for jeg skal sammen med dig, lære, støtte og guide dig i at regulere dig selv og din krop, når dit system aktiverer. Hvilket det sandsynligvis gør meget mere, end du selv er bevidst om.

Du lærer, hvad aktivering betyder allerede ved den første session. 

"Stress eller traumatisering påvirker os dybt. Vi oplever ofte, at denne påvirkning forstyrrer vores personlighed og vores oplevelse af kontrol over eget liv"

Jacob Kongshaug

Det er derfor vigtig, at vi løbende tilpasser og justerer behandlingen, så du får mulighed for at kunne fordøje

og følge den proces, som dine ressourcer tillader.

 

Jeg vil anbefale dig at vælge et forløb, hvor vi kombinerer træning kropslige færdigheder, der støtter din oplevelse af kontrol.

Desuden kombineres dette med manuel behandling på briks, der formidler en direkte kontakt til forløsning af konfliktmaterialet i kroppen.Det er en teknik,  jeg har lært på min efteruddannelse hos Jacob Kongshaug, som hedder

PMST - psykomotorisk stress og traume terapi. 

VIL DU VIDE MERE? 

Få en gratis introsamtale (telefon)

eller book din første 1:1 session allerede i dag

Psykomotorisk Terapi & Behandling 

Gendarmergården

Smedelundsgade 22A, 1 th 

4300 Holbæk

Psykomotorisk.png

kontakt@psykomotorisk-behandling.com

 telefon: 28 11 94 95 

CVR: 39491206